Nyt fra Hvidbjerg Bank 2016 nr. 4 Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
I dette Kunde- & AktionærNyt kan du læse om følgende
  • Hvidbjerg Bank opjusterer efter øget kundetilgang fra 1. - 3. kvartal 2016
  • Flot kundetilgang i alle afdelinger
  • Gazellenomineret snedker i nye lokaler
  • Fra gaden til huskøb
  • En realiseret drøm
  • Omlægning af boliglån
  • Med udsigt til Thys skønne natur
  • Præsentation af Hvidbjerg Banks Hovedkontor i Hvidbjerg
  • Letpension hos Hvidbjerg Bank
 

Hvidbjerg Bank opjusterer efter øget kundetilgang fra 1. - 3. kvartal 2016

I indeværende år har Hvidbjerg Bank haft en god tilgang af kunder i alle bankens afdelinger, hvilket indtil videre i år har resulteret i en udlånsvækst på 7 procent.

Grundet kundetilgangen og det øgede forretningsomfang opjusterer Hvidbjerg Bank forventningerne til årets basisindtjening til at blive
over 18 mio. kr. mod det forventede 14-18 mio. kr.

Overskuddet i årets første ni måneder lyder på 10,6 mio. kr. før skat med en basisindtjeningen på 14,6 mio. kr.

Bankdirektør Jens Odgaard udtaler:
”Væksten i bankens forretningsomfang viser, at Hvidbjerg Bank, som en rigtig lokalbank har valgt den rigtige strategi med at tilbyde
kvalificeret og nærværende rådgivning og samtidig kunne tilbyde stærke digitale løsninger. Vi er naturligvis tilfredse med udviklingen,
men samtidig ydmyge, da en fremadrettet opbakning kræver fortsat udvikling af banken, for at leve op til de forventninger, der stilles i
en verden under konstant forandring”.
 
 
Se rapporten for 1. - 3. kvartal 2016 her
 

Flot kundetilgang i alle afdelinger

Vi oplever en flot tilgang af kunder i alle vores afdelinger. Kunderne fortæller, at de væsentligste punkter for at flytte til Hvidbjerg Bank handler om troværdighed, tilgængelighed, personlige rådgivere, fornuftige vilkår og tillid – altsammen punkter, vi er stolte af at kunne tilbyde i samtlige af vores afdelinger. Vi er også stolte af, at vi kan tilbyde vores kunder nærvær og engagement oven i et bredt udvalg af de nyeste stærke digitale ydelser.  

Endnu en af årsagerne til vores flotte kundetilgang kan skyldes, at der er godt gang i ejendomsmarkedet i især Viborg og Holstebro for tiden. Derudover sporer vi optimisme i erhvervslivet – iværksætteriet blomstrer, og folk både kan og tør. Desuden er der opstået en større investeringslyst blandt vores erhvervskunder. Det ligger os meget på sinde, at vi ikke kun er en ’pengeleverandør’, og at vores kunder kan mærke, at der står mennesker bag, som interesserer sig for både dem og deres eventuelle virksomheder, og at vi kan fungere som sparringspartner, udtaler bankdirektør Jens Odgaard.

 
Tip en ven ...
 Send til en ven Del på Facebook Del på LinkedIn
 

Gazellenomineret snedker i nye lokaler

Ivan Kjælder, som er indehaver af Højvang Snedkeri, der er indstillet som Gazellevirksomhed i 2016, skiftede til Hvidbjerg Bank fra Nordea 1. januar i år. Han havde i længere tid overvejet at skifte bank, og da hans tidligere bankrådgiver John Pedersen, fik arbejde som erhvervskundechef i Hvidbjerg Bank, var et bankskifte oplagt.
 
- Jeg har fået nogle rigtig gode forhold i Hvidbjerg Bank, fortæller Ivan Kjælder. Jeg er blevet modtaget positivt, og de gør et rigtig godt stykke arbejde. Jeg har netop købt nye lokaler til min virksomhed, og her fik jeg nogle meget gode vilkår. Og det gik stærkt – det tog et par dage at finde lokalerne og så et par timers forhandling, og så var den hjemme. Det er rart at vide, at de tror på mig, og at de støtter mig i de ting, jeg gør.  
Det er særligt det personlige kendskab, Ivan Kjælder ser som det store plus hos Hvidbjerg Bank. Og de gode vilkår, naturligvis. Ivan Kjælder har den samme rådgiver i både sit private og erhvervsmæssige engagement og ser det som en klar fordel, at det er den samme rådgiver til begge dele. Det giver et godt overblik for både ham selv og hans bankrådgiver.
 
Tip en ven ...
 Send til en ven Del på Facebook Del på LinkedIn
 

Fra gaden til huskøb

Jacob Lyngsø Poulsen og Michaela Wingard er helt nye kunder i Hvidbjerg Banks Hvidbjerg-afdeling. Så nye, at de ikke rigtigt er kommet i gang med at bruge bankens ydelser endnu, men dog ikke nyere end at de har haft banken med på råd i forbindelse med deres nylige huskøb i netop Hvidbjerg.  
 
Jacob Lyngsø Poulsen og Michaela Wingard kom ind fra gaden og følte sig fra første færd taget godt imod.
- Der var tid til os, selv om vi bare droppede forbi fra gaden. Og så blev vi talt til i øjenhøjde. Vores rådgiver, Marianne Lillebæk, er rigtig god til at forklare tingene på en måde, så de er til at forstå, og så vi føler os helt trygge. Selv om vi var fint tilfredse med vores tidligere sparekasse, oplevede vi slet ikke samme personlige engagement og nærvær.  
 
At de nyslåede husejere har et vennepar, der også har købt hus med Hvidbjerg Bank på sidelinjen, bidrog kun til den trygge fornemmelse.  
 
- Vi føler virkelig, at banken er interesseret i lokalområdet og gør en masse for også at få unge mennesker til at synes om at være her. De stoler på os og tør godt låne os penge, fortæller Jacob Lyngsø Poulsen, der selv er vokset op i byen.
Det er en god fornemmelse.  
 
Huskøbet er gået igennem, og al husets indmad er revet ud. Nu står den på totalrenovering og en plan, der siger, at huset gerne skal stå færdigt 1. maj 2017.
- Men selv om der er meget at se til med renovering, studier og arbejde, satser vi på at blive færdige umiddelbart efter nytår, fortæller Jacob, der naturligvis glæder sig til at rykke ind i de nye omgivelser.
 
Tip en ven ...
 Send til en ven Del på Facebook Del på LinkedIn
 

En realiseret drøm

Hadi og Christina Khawand købte for nylig hus i Viborg med hjælp fra Hvidbjerg Banks Viborg-afdeling. Boligkøbet gik glat, og Hadi og Christina Khawand er begge meget tilfredse med forløbet. - Vi fik rigtig god rådgivning og meget hjælp, fortæller Hadi Khawand. Og samtidig fik vi flyttet vores billån og generelt samlet vores lån ét sted. Det giver os et meget bedre overblik.  
 
Parret har kun lovord til overs for Hvidbjerg Bank:
- De har hjulpet os med at realisere en drøm, fortæller Hadi Khawand. Så det er svært at være andet end glad.  
Hadi og Christina Khawand har været kunder i Hvidbjerg Banks Viborg-afdeling i flere år efterhånden. - Vi blev faktisk kunder, bl.a. fordi min søster begyndte at arbejde i banken , fortæller Hadi Khawand. Hun fortalte lidt om stedet og de gode vilkår, så det skulle prøves – og vi har ikke fortrudt et sekund. Personalet er meget søde og hjælpsomme, og der er en helt anden følelse end i vores tidligere bank. Der var ikke skyggen af nærhed eller personligt engagement. Her får man en fornemmelse af, at man godt kan bruge lidt ekstra tid og få spurgt ind til de sidste ting, som man er i tvivl om. Min mor har f.eks. sit erhvervsengagement i en af de store banker, og der er en verden til forskel. Det er anderledes i Hvidbjerg Bank, hvor det nære og personlige skinner tydeligt igennem.  
 
Hadi Khawand har både sit private og sit erhvervsmæssige engagement i banken og ser meget positivt på, at det er den samme bankrådgiver, Carsten Andersen fra Viborg-afdelingen, der står for begge dele. - Det giver ham indsigt i alle dele af vores økonomi, fortæller Hadi Khawand, og det giver både ham og os et godt overblik. Man kan kun være tilfreds med sådan en bank, slutter han.
 
Tip en ven ...
 Send til en ven Del på Facebook Del på LinkedIn
 

Omlægning af boliglån

Det historisk lave renteniveau gør, at vi i Hvidbjerg Bank i øjeblikket oplever meget stor interesse for omlægning af boliglån. Vi tilbyder fastforrentede lån til 2 procent med 30 års løbetid, eller et fastforrentet lån med en løbetid på 10 år til 0,5 procent. På grund af det attraktive renteniveau vælger mange at omlægge boliglån med variabel rente til fastforrentede lån, udtaler boligansvarlig Annie Gørtz Olesen
 
Tip en ven ...
 Send til en ven Del på Facebook Del på LinkedIn
 

Med udsigt til Thys skønne natur

Vesterhavsparken er et spændende projekt omkring udstykning af 61 sommerhusgrunde i Vorupøre, lige midt i Thys skønne natur. Det er Henrik Amby Pedersen og Karsten Rolighed, der er initiativtagere, i samarbejde med Hvidbjerg Bank, der ligeledes er meget aktive i processen.  
 
- Vi har været kunder i Hvidbjerg Bank i omkring to år nu, fortæller Henrik Amby Pedersen, og vi har en fantastisk relation til banken. Det er primært Karl Seerup og Palle Bruun Nielsen i Struerafdelingen, der er vores forbindelse til banken, og de har udelukkende relevante input til os.  
 
Da Henrik Amby Pedersen og Karsten Rolighed købte Vesterhavsparken i 2014, var Hvidbjerg Bank med inde over udfærdigelsen af købsaftaler og kunne på den måde skabe en standard for processen. Noget, der gør det nemt både for partnerne i projektet og for potentielle købere.  
 
Hvidbjerg Bank har desuden tilbudt at give 80 procent belåning til dem, der gerne vil bygge på grunden. Og det er ikke ’bare lige’, når grundene ligger i den del af landet, som de gør, siger Henrik Amby Pedersen.  
 
- Det er ikke fordi, vi har spurgt, om andre banker tror på projektet og vil finansiere byggeri derude, fortæller han. For det har vi ikke haft behov for. Men jeg synes, det er flot, at en lokal bank engagerer sig så meget i lokalområdet, at de virkelig gør en indsats for, at området bliver en succes. Og det siger meget om, hvem de er. De er en lokal bank, der virkelig er lokal. Og som fungerer som bank i stedet for sparekasse.  
 
Midt i oktober var der åbent hus i Vesterhavsparken for første gang, hvor Hvidbjerg Bank stillede med skilte og markedsføring, slutter Henrik Amby.  
 
 
Tip en ven ...
 Send til en ven Del på Facebook Del på LinkedIn
 
Præsentation af Hvidbjerg Banks
Hovedkontor i Hvidbjerg
 
I vores præsentationsrunde af bankens afdelinger og ansatte er vi nu nået til hovedkontoret i Hvidbjerg.
 
I hjertet af Thyholm ligger Hvidbjerg Bank. Og det har den gjort i mere end 100 år. Banken er en stor arbejdsplads i kommunen, og vi er den eneste lokale bank i hele Struer Kommune. Vi er lokalt forankrede og interesserer os for, hvad der sker i området. Vi er med til at skabe vækst og arbejdspladser i lokalsamfundet, og vi stiller gerne op til forskellige aktiviteter og støtter lokalsamfundet med tilskud og sponsorater, udtaler filialdirektør Annie Olesen. Bankkunder har vidt forskellige behov, og i vores daglige arbejde tager vi udgangspunkt i disse. Derudfra præsenterer vi både muligheder og løsninger, samtidig med at vi giver dig det nødvendige overblik. Alt sammen naturligvis både kompetent og professionelt, da tillid og troværdighed er nøgleværdier hos os.
 
Filialen i Hvidbjerg er vores hovedkontor, og herfra servicerer vi afdelingerne i hhv. Struer, Viborg, Holstebro og Hurup. Hos Hvidbjerg Bank er døren altid åben, og du møder mennesker, der står klar til at tage imod. Desuden får du professionel og saglig rådgivning inden for både privat og erhverv, og dertil kommer vores imødekommende og erfarne service og administration.  
 
I Hvidbjerg møder du i alt 20 dygtige ansatte, der alle har forskellige kompetencer inden for både erhverv og privat, investering, pension og boligrådgivning. Hvidbjerg Bank er en nærværende bank med mange lokale ansigter, men vi er samtidig en bank, der er med på de digitale noder. Digital bankdrift gør nemlig, at vi kan bruge mere tid på at rådgive kunderne, frem for at bruge vores tid på papirarbejde.  
 
Bankdirektør Jens Odgaard er normalt at træffe i Hvidbjerg, men han arbejder også jævnligt i bankens afdelinger.
 
Som en del af Hvidbjerg Bank har vi vores centrale erhvervsafdeling, der vejleder og rådgiver vores mange erhvervskunder inden for alle tænkelige erhverv og brancher. Bankens erhvervsrådgivere assisterer desuden i de øvrige af bankens afdelinger. Rådgiverne, der spænder bredt og hver især har stor ekspertise inden for netop deres felt, står klar til at kigge på din virksomhed med friske øjne og tilbyder en bred vifte af finansielle ydelser. John Bruni Pedersen står i spidsen for afdelingen som erhvervskundechef.  
 
Da Hvidbjerg-afdelingen som nævnt også er bankens hovedkontor, er det her, vores administration er placeret. Økonomichef Chris Have nævner at der i administrationen arbejder otte medarbejdere, der beskæftiger sig med alt fra IT, kreditfunktion, fondsafdeling, administration af pension, regnskab, likviditetsstyring og lønninger til markedsføring, hvidvask og meget mere.  
 
En stor del af ressourcerne bliver i disse år anvendt på implementering af nye regulativer vedrørende bankens regnskab og kapitalforhold, samt bekæmpelse af hvidvask. Uanset om man er en stor bank med afdelinger i hele verden, eller man er en mindre lokalbank med afdelinger i det vestjyske, er det stort set de samme regler, der gælder.  
 
Vi bruger også mange ressourcer på at digitalisere Hvidbjerg Bank. Ikke fordi kunderne skal betjenes via et call center, men fordi det er vigtigt at automatisere opgaver vedrørende dokumentbehandling, der ikke skaber en direkte værdi for vores kunder. Digitaliseringen frigiver ekstra tid til den personlige rådgivning, der er vores varemærke. Vi arbejder også på løbende at indføre digitale løsninger for de kunder, der gerne vil klare deres bankforretninger hjemmefra, eller mens de er på farten.
 
 Send til en ven Del på Facebook Del på LinkedIn
 

Letpension hos Hvidbjerg Bank

 
Hvidbjerg Bank er med i Letpension-samarbejdet, og det betyder, at du som kunde i Hvidbjerg Bank får en enkel og moderne tilgang til pension og forsikring. Det gør det nemt at danne sig et overblik og finde ud af, om der er noget, der skal justeres.  
 
Sammen med din bankrådgiver kan du skræddersy både pension og forsikring, så du får ydelser, der passer til præcis det sted i livet, hvor du befinder dig.  
 
Det er PFA Pension, den største aktør på markedet, der administrerer Letpension. Det giver dig som kunde en ekstra sikkerhed – samtidig med at du får det individuelle, personlige og nære i dit eget pengeinstitut: Hvidbjerg Bank.  
 
Kontakt din bankrådgiver for en snak om Letpension – så kan vi sammen finde frem til den bedste løsning for lige netop dig, udtaler pensionsansvarlige Jens Yde, der normalt kan findes i Hvidbjerg Banks Holstebro-afdeling.
 
Tip en ven ...
 Send til en ven Del på Facebook Del på LinkedIn