Nyt fra Hvidbjerg Bank 2018 nr. 2 Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
I dette Kunde- & AktionærNyt kan du læse om følgende
  • Bedste kvartal til dato i Hvidbjerg Bank
  • Tilbygning med Hvidbjerg Bank i ryggen
  • Ny medarbejder
  • Få Danmarks højeste konfirmationskontorente
  • Kviklån og deres fælder
  • Giv dit barn den bedst mulige start på voksenlivet
  • Planlæg din sommerferie sammen med privatsikring
  • Få råd til mere sommersjov med MasterCard
  • Indsæt selv penge på din bankkonto vha. nye pengeautomater
 

Bedste kvartal til dato i Hvidbjerg Bank

De tre første måneder af 2018 har givet Hvidbjerg Bank et overskud på 6,3 mio. før skat – en mio. kr. mere end tilsvarende periode i 2017, hvor overskuddet lød på 5,3 mio. kr. og det bedste kvartal nogensinde i bankens historie. Hvidbjerg Bank fastholder forventningen til det samlede års resultat før skat i niveauet 13-18 mio. kr.  
 
Det flotte kvartalsresultat forrenter bankens egenkapital med 19 pct. p.a., og toplinjen, der består af netto rente- og gebyrindtægter er i perioden steget med 3,3 pct. En flot stigning set i lyset af konkurrencen i sektoren og det fortsatte lave renteniveau.  
 
Hvidbjerg Bank har i årets første kvartal haft en stadigt stigende tilgang af nye kunder og det, sammenholdt med at banken øger sine forretninger med de eksisterende kunder, gør, at udlånet er steget til i alt 754 mio. kr. – et udlån, der er steget 6,7 pct. det seneste år.  
 
Bankdirektør Jens Odgaard er meget tilfreds med resultatet – særligt set i forhold til, at det har været nødvendigt at bruge mange ressourcer på at implementere ny lovgivning og nye it-løsninger.
Se periodemeddelelse for 1. kvartal 2018
 

Tilbygning med Hvidbjerg Bank i ryggen

I efteråret 2016 solgte Rikke og Henrik Vase deres hus på Rosenvænget 5 i Hvidbjerg og købte et nyt hus fra 1998 på Valmuevej, ligeledes i Hvidbjerg. Egentlig havde de ikke tænkt, at huset var interessant, og tanken var at bygge nyt. Men familien tog alligevel ud for at se på huset – Henrik er tømrer og bygningskonstruktør og kunne se fine muligheder i huset, så de endte med at købe det, på trods af, at det egentlig var for småt til deres behov.  
 
Familien overtog huset på Valmuevej 1. december 2016, og i de næste mange måneder brugte de al deres fritid på at sætte huset i stand. Mens det indvendige arbejde stod på, boede de i en lejlighed i Hvidbjerg by, og i april 2017 rykkede familien ind på Valmuevej.  
 
- Det indvendige var færdigt på det tidspunkt, men alt det udvendige lignede en losseplads, fortæller Rikke. Men efter i alt ni måneder var huset helt færdigt og stod fuldstændig som nyt; alt er totalrenoveret, vi har fået bygget en ny, stor stue på, og så har vi fået bygget en ny 72 m² garage med værksted. I dag har vi omkring 172 m² bolig.  
 
Det er aldrig nemt at bygge om og bygge til, men for Rikke og hendes mand Henrik har der været ekstra meget at se til, for de har nemlig lavet alt arbejdet på huset selv, bortset fra murer- og el-arbejdet. Og Henrik har oven i købet selv tegnet tilbygningen. Der har også været hjælp at hente fra gode venner. Det har indimellem været nogle lange aftener, hvor deres tre piger er blevet passet.  
 
- Det er blevet det perfekte hus, understreger Rikke. Præcis lige som vi ville have det. Vi har fået lavet en flot, sort murstensvæg i stuen, der bryder det hele lidt, og så har vi valgt nogle store, specielle fliser, der heller ikke ligner alt muligt andet. Det har været hårdt arbejde, men det hele værd.  
 
Rikke og Henrik har været kunder i Hvidbjerg Bank i 10 år, og Rikke lægger ikke skjul på, at banken har haft stor indflydelse på at projektet er lykkedes:  
 
- De har troet på os hele vejen igennem, været helt fantastiske og støttende. Vores bankrådgiver Stella Vestergaard har været vores bankrådgiver fra begyndelsen, og det har selvfølgelig også noget at sige, at hun kender os godt og ved, hvad vi står for – at vi aldrig ville kaste os ud i så stort et projekt uden at lave det ordentligt. Men generelt er vi kun blevet mødt af positive toner fra Hvidbjerg Bank, og det er vi selvfølgelig meget taknemmelige for, slutter Rikke.
 Send til en ven Del på Facebook Del på LinkedIn
 

Ny medarbejder i Hvidbjerg Bank Viborg

Pr. 16. april 2018 har Hvidbjerg Banks Viborg-afdeling ansat Kenneth Pedersen som kunderådgiver. Kenneth har arbejdet som kunderådgiver i banksektoren i godt 10 år, og de seneste 5 år har han sideløbende plejet sin egen kundeportefølje samt fungeret som investerings- og pensionsansvarlig.  
 
Stillingen, Kenneth varetager i Hvidbjerg Banks Viborg-afdeling, omfatter bl.a. boligfinansiering, pensionsrådgivning, herunder personforsikring og investeringsrådgivning.  
For Kenneth trak Hvidbjerg Bank som arbejdsplads pga. bankens tilgang til kunderne og den måde, banken driver forretning på; med nærhed til den enkelte kunde, og hvor det er kundens ønsker og behov, der får lov at danne rammen for den troværdige rådgivning.
 
Privat bor Kenneth i Struer sammen med Anni og deres to døtre. Han bruger fritiden på at hygge sig med familien, tage på fisketure og cykle.
 Send til en ven Del på Facebook Del på LinkedIn
 

Få Danmarks højeste konfirmationskontorente

  opret en konfirmationskonto i Hvidbjerg Bank inden den 25. maj 2018
 
Når landets konfirmander og nonfirmander holder fest i denne tid, ligger der ofte penge på gavebordet. Undersøgelser viser, at konfirmander og nonfirmander i gennemsnit kunne sætte 15.000 kr. ind på kontoen sidste år – et betragteligt beløb, som det er vigtigt at placere rigtigt.  
 
Hvis du eller din familie i forvejen er kunde hos Hvidbjerg Bank, tilbyder vi en konfirmationskonto med 10,5 % p.a. frem til 30. december 2018. Det vil sige, at hvis du indsætter 10.000 kr. på konfirmationskontoen, vil de ved årets udgang være vokset med 708 kr. Det er ifølge MyBanker den højeste rente på konfirmationskonti i hele landet.  
 
Fakta om ”Konfirmationskonto 2018”
  • Du kan oprette en konfirmationskonto, hvis du eller din familie i forvejen er kunde hos Hvidbjerg Bank.
  • Kontoen skal oprettes før den 25. maj 2018.
  • Du kan indsætte op til 30.000 kr. før den 25. maj 2018. Hvis du indsætter flere penge,
    forrentes de med 0,5 % p.a. frem til den 30. december 2018.
  • Sammen med en konfirmationskonto kan du få et MasterCard Debit og dermed nemt overføre penge mellem dine konti og tjekke saldi i vores automater.
  • Du skal have en af dine forældre med i banken for at oprette en konto. Husk også pas eller dåbsattest samt dit gule sygesikringsbevis.
Kontakt din bankrådgiver, hvis du gerne vil høre mere om vores ”Konfirmationskonto 2018”.  
 
Tip en ven ...
 Send til en ven Del på Facebook Del på LinkedIn
 

Kviklån og deres fælder

Det er sjældent billigt at låne penge – det kan endda være meget dyrt. Og det er det i særlig grad, når det gælder kviklån.  
 
Det kan ellers lyde som en god idé – lån 10.000 kr. mere eller mindre på dit glatte ansigt og køb det, du lige går og ønsker dig.  
 
Men den nye telefon, det lækre tøj eller ferien kan være mere end almindelig dyrt betalt. For hvor en kassekredit i din bank typisk har en ÅOP på 10 %, kan du være ude for at det hurtige kviklån har en ÅOP på 3.000 % eller mere! Her behøver man ikke være specielt matematisk anlagt for at regne ud, at 10.000 kr. til en rente på 3.000 % løber op i mange penge over ganske kort tid.  
 
Det er imidlertid ikke alle kviklån, der tager sig helt så godt betalt, men husk at se dig godt for, før du låner!  
 
I stedet for at vælge den hurtige og nemme løsning, som ofte også ender med at blive den dyreste, kan det være en god idé at slå koldt vand i blodet og i stedet gå i banken. Hos Hvidbjerg Bank rådgiver vi gerne om bank- og forbrugslån, og der er stor sandsynlighed for, at vi sammen kan finde frem til en løsning, der passer til dig, og er til at betale.
 
Kontakt din bankrådgiver allerede i dag om dine muligheder for lån i Hvidbjerg Bank - lån, som du også nemt kan få via din mobiltelefon, og som oftest er meget billigere end de besnærende kviklån. Kontakt os for at høre nærmere.
 
Tip en ven ...
 Send til en ven Del på Facebook Del på LinkedIn
 

Giv dit barn den bedst mulige start på voksenlivet

– nu kan du lave dobbelt indskud på børneopsparingen
 
Folketinget har netop vedtaget en ny lov, der gør det muligt at indbetale op til 6.000 kr. om året på børneopsparingen, mod tidligere 3.000 kr. om året. Samtidig bliver loftet for indbetaling hævet til 72.000 kr. Hvad enten du er forælder, adoptivforælder, stedforælder, plejeforælder, bedsteforælder eller oldeforælder, tænker du med garanti meget over, hvordan dit hjertebarn får den bedst mulige start på voksenlivet. Med en børneopsparing kan du være med til at sikre barnets økonomi og være med til at finansiere, når barnet skal flytte hjemmefra, tage kørekort og/eller påbegynde en uddannelse. Der følger nemlig mange udgifter med, når voksenlivet begynder. Hvert barn kan kun have én børneopsparing.
 
Fakta og fordele ved børneopsparing
  • Forældre, adoptivforældre, stedforældre, plejeforældre, bedsteforældre og oldeforældre kan oprette kontoen, der er bundet i mindst 7 år (højst frem til udgangen af barnets 21. år.
  • Kontoen kan oprettes fra barnets 0. år til udgangen af dets 14. år, og der kan indbetales på den, til udgangen af barnets 21. år
  • Den aftalte bindingsperiode kan ikke forkortes, men kan forlænges med syv år ad gangen.
  • Opsparingen på kontoen kan tidligst udbetales ved barnets 14-års fødselsdag og senest ved udgangen af barnets 21. år.
  • Der kan højst indbetales 6.000 kr. pr. år og højst 72.000 kr. i hele bindingsperioden.
  • Renten er variabel og tilskrives hvert år den 31. december. Bemærk, at renter og afkast er skattefri i hele opsparingsperioden.
  • Der er intet kontogebyr.
Det vil være relevant for mange kunder at hæve indbetalingen på børneopsparingen. Hvis du mener, at det kunne være relevant for dig, er du meget velkommen til at kontakte din bankrådgiver i Hvidbjerg Bank for en snak om størrelsen på dit indskud. Du kan finde kontaktoplysningerne til din rådgiver her.
 
Tip en ven ...
 Send til en ven Del på Facebook Del på LinkedIn
 

Planlæg din sommerferie sammen med privatsikring

Hvis du er i gang med at planlægge årets sommerferie, er det en god idé at se nærmere på Privatsikring. Hvidbjerg Bank samarbejder med Privatsikring, der tilbyder skades- og rejseforsikringer, og du har dermed mulighed for at samle dine bankforretninger og dine forsikringer ét sted.  
 
Privatsikrings rejseforsikring hedder Verdensrejsedækning, og den er en fast del af din indboforsikring. Det betyder, at når du har din indboforsikring gennem Privatsikring, er du dækket på alle dine og din families private ferierejser af op til 60 dages varighed, uanset om turen går til nær eller fjern, sol eller sne. Verdensrejsedækningen fra Privatsikring dækker bl.a. udgifter til sygebehandling på ferierejsen, hjemtransport, sygeledsagelse, tilkaldelse og erstatningsrejse ved akut sygdom og/eller ulykke eller dødsfald hos en af de forsikrede.  
 
Du kan læse mere om Verdensrejsedækningen her, eller kontakte din bankrådgiver hos Hvidbjerg Bank for at høre mere om Privatsikring og den løsning, vi kan tilbyde dig gennem Privatsikring.  
 
Tip en ven ...
 Send til en ven Del på Facebook Del på LinkedIn
 
 

Få råd til mere sommersjov med MasterCard

Sommeren står for døren, og sammen med sommer hører ferie. Hvis du sørger for at bestille dit MasterCard nu, kan du nå at få det, før du tager af sted, og dermed er du sikret fuld handlefrihed sydpå – eller hvor turen nu engang går hen.  
 
MasterCard er verdens mest accepterede betalingskort. Du kan betale med det mere end 30 millioner forskellige steder verden over, og samtidig giver det dig en lang række fordele, som du ikke får, hvis du betaler alting kontant eller med et almindeligt VISA-kort. Med et MasterCard får du bl.a. en rejseforsikringspakke og et rabatprogram – og helt op til 42 dages kredit. Rentefrit, naturligvis.  
Vælg mellem to forskellige typer MasterCard Debit og tre forskellige typer MasterCard Kredit.  

 
Debit:
  • Standard (uden kredit, men med handlefrihed, gode rabatter og saldokontrol)
  • Young (uden kredit, men med handlefrihed, gode rabatter og saldokontrol)  
Kredit:
  • Standard (op til 42 dages rentefri kredit og med tre gode supplerende rejseforsikringer, handlefrihed og gode rabatter) Hæv op til 3.000 kr./døgn og 15.000 kr./md., køb for op til 30.000 kr./md. i butikker, restauranter, online mv.
  • Guld (op til 42 dages rentefri kredit, en attraktiv rejseforsikringspakke og gode rabatter) Hæv op til 6000 kr./døgn og 30.000 kr./md., køb for op til 50.000 kr./md. i butikker, restauranter, online mv.
  • Platinum (op til 42 dages rentefri kredit, en attraktiv rejseforsikringspakke og gode rabatter) Hæv op til 10.000 kr./døgn og 50.000 kr./md., køb for op til 250.000 kr./md. i butikker, restauranter, online mv. Derudover får du adgang til mere end i alt 600 loungeområder i hele verden med et Priority Pass. I Danmark får du adgang til lounges i hhv. København, Aalborg og Billund Lufthavne   
Rejseforsikringen er med i kortet
Med et MasterCard følger en række nyttige rejseforsikringer for hele familien. Forsikringerne dækker ikke kun kortholderen, men også samlever/ægtefælle og børn under 21 år, så længe disse er med kortholder på rejsen. Ting, der bl.a. er dækket af forsikringerne:
  • Rejseulykke
  • Sygdom/hjemtransport
  • Forsinkelse af fly/flyforbindelse og/eller bagage
  • Afbestilling
Der er yderligere knyttet en købsforsikring og en forsikring for udvidet reklamationsret til dit MasterCard.  
 
Du kan læse mere om de forskellige MasterCards, som vi tilbyder hos Hvidbjerg Bank, ved at klikke her. Her kan du også se vores priser.  
Bemærk, at du nu også kan få MasterCard som kontaktløst kort og dermed kan betale endnu hurtigere og nemmere.  
 
Hvis du mangler et sidste argument for, hvorfor du bør have et MasterCard, giver Marianne Lillebæk, souschef og privatrådgiver i Hvidbjerg Bank, dig det her:
- MasterCard er fyldt med fordele, og med de forskellige typer kort er der noget for enhver smag. Hvorfor ikke drage fordel af både rabatter og forsikring, når det findes lige foran næsen på en?
 
Tip en ven ...
 Send til en ven Del på Facebook Del på LinkedIn
 

Indsæt selv penge på din bankkonto vha. nye pengeautomater

Der er kommet en ny funktion i pengeautomaten i Hvidbjerg Banks Holstebro- og Viborg-afdeling. Den gør det muligt for bankens kunder nemt og hurtigt selv at indsætte kontanter. Det eneste, det kræver, er, at du er kunde i Hvidbjerg Bank, og at du har et betalingskort og en pinkode – så går det nærmest af sig selv.  
 
For selv om flere og flere er gået over til at betale med kort, er der stadig behov for at kunne sætte kontanter ind på kontoen – eller hæve dem igen – fra tid til anden. Og med den nye funktion i pengeautomaten kan det lade sig gøre, præcis når det passer dig, også selv om det er uden for bankens åbningstid.  
 
Som noget nyt er pengeautomaten i Holstebro flyttet indendørs, så du nu kan stå i fred og ro (og tørvejr), når du skal hæve eller indsætte penge. Det er fortsat muligt som kunde i Hvidbjerg Bank gratis at hæve både euro og danske kroner i vores pengeautomater i Hvidbjerg, Struer, Holstebro og Viborg. I bankens automat i Humlum kan der hæves danske kroner.  
 
Du kan altid hæve op til 2.000 kr. om dagen i pengeautomater. I Hvidbjerg Banks egne pengeautomater kan du på bankdage hæve op til 10.000 kr. i dagtimerne og udenfor åbningstid og i weekenderne op til 6.000 kr. Der er ingen beløbsgrænse, hvis du bruger kortet i butikker. Se mere på vores hjemmeside her.
 
Tip en ven ...
 Send til en ven Del på Facebook Del på LinkedIn